Glenn Pedersen

Projektleder / udvikler

Glenn er virksomhedens tovholder, eller som han selv beskriver det, bindeleddet mellem "det ultra-nørdede" og kunderne. Derudover er han den første du får fat i, når du ringer til vores support. Glenn besidder nemlig en helt særlig evne til at tale med alle slags kunder og oversætte budskaber til et forståeligt sprog, som enhver uden kendskab til kodning, CMS og IT, kan forstå.

Derudover er han et stort ordensmenneske og hans yderst strukturerede tilgang er en fordel i hans rolle som projektleder.

Glenn er årgang 1988, født og opvokset i Rødkærsbro, hvor han i dag er bosat med sin hustru Stine og deres datter Emilie.

Socialt engagerer Glenn sig i flere aktiviteter, hvorfor han også har rollen som "head of" personaleforeningen.

I sin fritid er han håndboldtræner for hjembyens U12 drenge og han er frivillig i Rødkærsbro Hallens bestyrelse. Selv er han en aktiv håndboldspiller, mountainbiker samt løber, og sidst, men ikke mindst er han en af hovedkræfterne bag Rødkærsbros årlige byfest.

"Vær positiv og se mulighederne fremfor begrænsningerne"